10 ting du skal vide, inden du springer ud som lønmodtager

LØNMODTAGER: Nettet flyder næsten over med artikler, om hvad du skal vide, inden du kaster dig ud i en tilværelse som selvstændig. Langt de fleste af os går nemlig straks i gang på det etablerede arbejdsmarked efter endt uddannelse og opdager derfor slet ikke, hvor aparte arbejdsgangene indimellem er i det private og i det offentlige.

Jeg har mere eller mindre været selvstændig hele mit arbejdsliv, som efterhånden tæller +10 år. Derfor er jeg kun periodevis blevet eksponeret for, hvad det kan betyde at arbejde for større organisationer og virksomheder, når jeg på den ene eller andet måde har været tilknyttet dem.

Lad mig straks sige, at det fungerer så fint rigtig mange steder, og det har lært mig meget. Derfor skal følgende også læses med et glimt i øjet, men ikke desto mindre er det kun fair at lade alle de selvstændige derude vide, hvad de går ind til som lønmodtagere.

10 ting du skal vide, inden du springer ud som lønmodtager

Når du er færdig med dine opgaver, har du ikke fri, for du skal nemlig blive på arbejde, indtil din arbejdstid er slut og helst også en time længere end det. De kalder det ’facetime’.

Hvis en helt simpel opgave skal løses, skal der først planlægges et opstartsmøde. Typisk kan det dog ikke lade sig gøre før om 14 dage.

Du skal være god til at finde ud af, hvad din chef gerne vil have. Nogle gange handler det nemlig mest af alt om det. De kalder det ’manage your manager’.

Du skal ikke regne med, at en endelig beslutning er endelig.

Du skal spørge nogen om lov, hvis du vil holde ferie.

Der skal helt sikkert måles på det, du laver – også selvom det ikke rigtig giver mening. Det er bedre at have pseudomålinger end ingen målinger, når næste års budget skal sikres.

Der er altid mere arbejde til dig, for hvis du er færdig med det værdiskabende, kan du bare tage fat på noget dokumentation eller rapportering.

Deadlines er mest til pynt.

For at kunne begå dig skal du kunne en masse ’corporate lingo’. Det vigtigste ord er ’push back’, som er noget, du giver, når andre afdelinger opfinder pseudoarbejde til dig.

Når du skal arbejde otte timer i streg hver dag, så kan du ikke køre på 100 procent hele tiden, men det er ok, for det er der heller ikke mange andre, der gør.

… har jeg glemt noget?

På www.mettem.dk kan du læse interviews og artikler om arbejdsmarkedet og livet som selvstændig. Skriv dig op til nyhedsbrevet her.

Mere fra www.mettem.dk
Når virksomheder overtager vores hverdagsliv
Om at sige farvel til lønmodtagermentaliteten


Follow on Bloglovin

 

 

 

 

Posts created 88

4 thoughts on “10 ting du skal vide, inden du springer ud som lønmodtager

  1. Mette, det dér er SÅ sjovt! Fordi det er rigtigt
    Jeg synes din liste er meget fyldestgørende, men jeg kunne godt tilføje:
    Vær indstillet på kollega-fnidder om alt fra kageordningen til visne blomster og papirsortering.

  2. Haha, det er på mange punkter så rigtigt 🙂 Netop det med facetime giver mig knupper! Til et foredrag jeg var på en gang, om manglende udnyttelse af resourcer på arbejdsplader, blev der sagt at i gennemsnit er der 10% af de ansatte på en bestemt afdeling, der laver 50% af det samlede arbejde – hvilket jeg erfaringsmaessigt ville sige ikke er skudt helt ved siden af. At du uanset grad af effektivitet så skal tvinges at blive siddende, selv om du er godt med eller endda faerdig med dagens opgaver, er helt hul i hovedet og respektloest overfor folk, hvis du spoerger mig. Jeg har vaeret meget heldig at have vaeret ansat steder med fleksible chefer og desuden haft en uddannelse i bagaget som gjort mig relativt “uundvaerlig” (tror det er det rigtige ord?), og derfor har jeg kunnet stille kravet at selv få lov at styre over min arbejdsdag. Bare den ene ting har for mig gjort arbejdslivet som fast loenmodtager meget nemmere at holde ud, da det for mig er vigtigt at have meget tid til mit liv ved siden af arbejdet.

    Nå ja, du glemte ellers punkten med moeder, moeder og flere moeder, hvor der aldrig bliver taget nogle beslutninger 😉

    1. Åh ja, møder.
      10 procent laver 50 procent. Av av. Men i det mindste kommer de ikke ind til en arbejdsplads, hvor der ikke er noget at lave. Der er få ting, som kan stresse mere end tomgang.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top