2018: Et efterår i billeder

LØVFALD: Årets sidste efterårsdag lakker mod enden. Så inden vi taler om julen, skal vi så ikke lige tale lidt om efteråret? Det er så hyggeligt at kigge tilbage. Jeg er rigtig god til at glæde mig til de ting, jeg har i vente, men jeg finder også ret meget lykke i at mindes gode tider og oplevelser. Mit efterår har været præget af utrolig meget pres på arbejde og en lang ferie, så det har været småt med fritid. Det ændrer sig heldigvis ganske snart.

Det er lige dele hyggeligt og hårdt på de dage, hvor solen slet ikke når at brænde igennem det tætte dække af lysegrå skyer. For mig er svaret stearinlys, varme sokker, en hovedpude på sofaen og en kande te, hvis jeg allerede har drukket for meget kaffe. På min liste for efteråret ønskede jeg mig at investere i varmt uldtøj, men jeg er ikke nået så langt endnu. Flere gange har jeg puttet ting i kurven, men er aldrig nået til check-out. Nu skal det være.

Date night på Terra Cucina på Øbro med min Troels. Han er god til at invitere mig på dates.
Årets sidste kirsebær. Altså inden vi skal spise dem i sovs på risalamande.
På skovtur i Nordsjælland. Jeg gad godt på rigtig svampetur.

Jeg oplever en brusende lykke, når jeg ser det første palmetræ på vores ferier. Som barn kan jeg huske, det var så eksotisk et træ, og det er nok det, der stadig hænger ved. Disse tre stod i San Francisco, som jeg stadig skylder at skrive lidt om. Vi var jo væk en hel måned af det danske efterår, og jeg har allerede skrevet lidt om Seattle by, om en vintur i Washington State, om Portland by og udflugter i Oregon.

Bygningerne i København er betagende. Og ganske mange af dem, ser du først rigtig, når du kigger op. #kigopkøbenhavn
Efterårstærte med græskar.

Vi har fået et ret skønt sted lige rundt om hjørnet, fra hvor vi bor. Det hedder Hahnemanns Køkken, og de laver lækre morgenboller og en helt fugtig gulerodskage med creme og kandiseret appelsinskal. Et ordentlig stykke. Det er altid uvist, hvad der venter i kagemontren, men det er sikkert og vist, at man har lyst til at spise det hele.

Smukke efterårsbær i vores nabohave. Er der nogen, der ved, hvad det er?
Lyset sidst på efteråret klokken 12.15, hvor solen kun rager op, fordi vores by er så lav. Tak for det.

Dagen før vores femårsdag 26.09.18 gik vi en tur i Seattle. Tiffany’s lå tilfældigvis på vejen, og Troels spurgte henkastet, om der var noget, jeg kunne tænke mig. Jeg har i mange år ønsket mig en enkelt diamant i en helt spinkel titaniumskæde, men det var ikke et ønske, jeg havde forestillet mig, skulle realiseres før om mange år. Men han trak mig med ind i butikken og gav mig frit valg på alle hylder til at vælge en halskæde som årsdagsgave fra ham til mig. Prinsesseliv lige der. Den er så smuk.

Champagne i rigelig mængder.

Vi ses i morgen på julebloggen. Nu skal jeg handle til dekorationer.

Følg med på Facebook eller Instagram

Follow on Bloglovin

Mere fra www.mettem.dk
2018: En sommer i billeder
Om at forlade the independent woman

Posts created 58

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top