2019: Et forår i billeder

BILLEDSTORM: Jeg har ikke rigtig opdaget skiftet fra forår til sommer. Lige pludselig sagde kalenderen juni, og vi var ikke engang færdige med forårets helligdage. Mit forår har været præget af ferie, fødselsdag og frihed. En begyndelse på et arbejdsliv med mere færre timer og meget mere fleksibilitet, som jeg har kendt det før, og som jeg bedst kan lide det.

I marts måned nåede jeg lige forbi udstillingen med Kasper Eistrup på Frederiksborg Slot. Hold nu op, hvor ville jeg gerne købe næsten det hele. Udstillingen er lukket, men hvis du får chancen på et andet tidspunkt, så tag af sted.
I marts tog vi 2,5 uger til Fort Lauderdale, som er så skøn. En lidt pænere miniudgave af Miami. Vi lavede absolut ingenting, og det var helt perfekt. Vi har været der før – også i samme vidunderlige lejlighed – så det var lidt som at være i sommerhus i 25-30 grader. Det gør vi igen næste år.
Prøv lige at se den her udsigt. Hver dag i 2,5 uger.
Jeg er i gang med min reading challenge, som beskrevet her. Jeg er bagud, men rigtig godt med og barsler med et hav af anbefalinger på læsefronten. Både det skønlitterære og genren omkring moderne psykologi og business bøger, hvis man kan kalde det det.
Pandekager med is og jordbær er favoritmorgenmad på vores ferier. Jeg har snakket om det før, men hvornår er der nogen, der producerer noget god og betalelig lightis i Danmark?
Fødselsdagsblomster fra søde veninder. De holdt i 14 dage og gjorde mig glad hver og en.
Aldrig for gammel til kagekone. Denne var gigantisk og i brunsviger. Lige tilpas.
Jeg er ganske klar over, at jeg er ualmindeligt forkælet, men Troels bliver ved med at tage røven på mig.

Rabarbertærte med marcipan er min yndligstærte, og stilkene var endda forårets allerførste hjemmegroede – dog ikke af mig. Jeg har fået en ny smart tærteform, som giver meget sprødere bund og kanter, som man måske kan se på billedet. Hemmeligheden er en perforeret form, så man skal ikke bruge bagepapir. Jeg har den her og kommer aldrig til at bruge et almindeligt tærtefad igen.

 

Mere fra www.mettem.dk
Strøtanker #4
Kan du bygge et selvstændigt arbejdsliv på din passion?

Følg med på Facebook eller Instagram


Follow on Bloglovin

Posts created 88

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top