mettem.dk

6 enkle spørgsmål til din 2020 plan


Som selvstændig journalist og kommunikatør bliver jeg kontaktet af virksomheder, der skal have løst diverse opgaver, ligesom jeg selv løber efter nye. Jeg har nemt ved at lade mig friste, hvis en ny mulighed opstår, og jeg skal til tider kigge mig selv dybt i spejlet for ikke at sige ja til noget, som jeg vil fortryde fem minutter senere. Men når jeg står i situationen, er jeg god til at finde på argumenter for, hvorfor jeg skal sige ja til opgaven.

Derfor er min 2020 plan i høj grad et styringsværktøj, der hjælper mig med at navigere igennem de nye kunder og opgaver, jeg forhåbentlig vil møde i det kommende år.

Det kan din 2020 plan også være for dig, ligegyldigt om du har mange opgaver eller få.

I min 2020 plan besvarer jeg disse tre spørgsmål:

  • Hvilken type af opgaver og kunder skal jeg fylde min hverdag med?
  • Hvad vil jeg lave mere af i det kommende år?
  • Hvad vil jeg lave mindre af i det kommende år?

Svarene hjælper mig til at se, hvor jeg skal lægge mine kræfter. Altså hvilke kunder jeg skal prioritere og hvilke områder, jeg gerne vil sætte ind på.

Det gør det nemlig så meget nemmere, når jeg står med en mulighed i hånden, som jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg skal sige ja eller nej til.

Hvis du er nystartet selvstændig, er dette styringsværktøj næsten endnu vigtigere. For hvis du føler, at opgaverne er få, er det let at komme til at sige ja til noget, som faktisk ikke er dig. Og det er jo ikke derfor, du blev selvstændig.

Gør plads til investering i din udvikling

Een ting er kunder og opgaver, men du har formentlig og forhåbentlig også tid til at dygtiggøre dig og investere tid i din egen udvikling og din virksomhed.

Udvikling kan være alt mellem himmel og jord, der støtter dig fagligt. At deltage i et kursus, læse fagbøger, skrive en blog, blive del af en netværksgruppe, skrive debatindlæg til medierne, investere tid på LinkedIn artikler eller noget helt syvende.

I min 2020 plan besvarer jeg disse tre spørgsmål:

  • Hvordan har jeg lyst til at investere i opbygningen af og kendskabet til virksomhed?
  • Hvilke områder inden for mit fag, skal jeg dygtiggøre mig i for at lande de bedste opgaver?
  • Hvilke områder uden for mit fag, skal jeg dygtiggøre mig i for at lande de bedste opgaver?

Svarene hjælper dig til at holde fokus året igennem. Der er så mange udviklingsmuligheder, at det ofte er en fordel at holde fast i enkelte punkter over tid i stedet for at shoppe rundt.

Når du har besvaret de seks spørgsmål, så hav for øje, om der er sammenhæng mellem de tre første og de tre sidste. Det skal der selvfølgelig være, for de skal understøtte hinanden. Hvis du har svært ved at identificere, hvilken type opgaver og kunder du gerne vil fylde din hverdag med, så kan du også starte fra den anden ende af spørgsmålrækken.

Så bliver det hele nogle gange lidt klarere.

Alt er bedre end ingenting

Hvis du stadig har svært ved at gribe din 2020 plan an, så lad mig understrege, at alt er bedre end ingenting. Din 2020 plan behøver ikke være lang, kompliceret eller fuldstændig dækkende. Det er din plan, dit styringsværktøj.

Sæt i gang!

Få løbende indspark til din arbejdsliv i mit nyhedsbrev. Skriv dig op

Mere fra www.mettem.dk
En anden slags ferie som selvstændig
Forskellen på succes og fiasko hos selvstændige

Posts created 91

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top