Frozen margaritas, baby!

Jeg kan godt lige tørre, syrlige, bitre cocktails, og om sommeren er en margarita simpelthen så lækker. Jeg fik rigtig øjnene op for den for et par år siden, da vi var i Florida. Derfor minder den mig også om høj sol, strand, saltvand, dyre villaer, yatchs, surf og ferie.

Tequila er omkring 30 procent billigere i USA end i Danmark, så jeg købte en flaske Silver Patron med hjem, mens Troels fik et par flasker bourbon med i kufferten. For mig er en margarita en sommercocktail – især når man laver den frozen, som jeg gjorde forleden. Almindeligvis shaker jeg den bare med isterninger, men i denne hedebølge er en frozen variant et endnu større hit. Det kræver, man har en blender, der kan tage is, men derfra er det nemt. Nogle laver den med salt på kanten af glasset, men jeg foretrækker uden. Ligegyldigt hvad kan det svare sig at lave cocktails af gode ingredienser.

Frozen Margarita
15 isterninger
3 cl tequila
1,5 cl cointreau
1,5 cl limesaft

Hæld alle ingredienser i blenderen og kør blandingen, indtil den har konsistens af slush ice. På min blender tager det ikke mere end 10-15 sekunder. Hæld den op i et martiniglas og nyd den!

Posts created 69

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top