ponzi

Guide: Oplevelser i Oregon

OREGON: Jeg har stadig et par anbefalinger og stemningsbilleder fra Oregon i ærmet, som forhåbentlig kan inspirere til at drage afsted dertil. Man kan hurtigt blive revet ud af ferien og ind i hverdagen, når man sætter fødderne på arbejde igen. Men af uransagelige årsager sidder feriefølelsen lidt længere i kroppen denne gang, og det er ikke helt dumt.

Sådan en følelse af at jeg slet ikke er klar til at lægge oplevelserne bag mig eller være i nuet, og derfor er det ekstra hyggeligt at kunne sidde og kigge billeder igennem som til dette indlæg. Jeg har endnu ikke besluttet mig for, om der også kommer lidt om San Francisco en anden dag.

Men nu skal det handle om Oregon. Portland har jeg allerede skrevet lidt om, og det var vores base for en hel uge. Derfra tog vi dog på nogle ture, ligesom vi boede nogle dage syd for byen. På en gård midt i ingenting. Åh, det gjorde godt for sjælen.

Som nævnt i dette indlæg var og er min smag for vin fra de nordvestlige stater en stor motivation for at rejse dertil, og vi drak således en masse skøn vin og var på endagstur til Woodinwille Wine country i Washington State. I Oregon besøgte vi Ponzi, som er en familiegård med de ældste pinot noir vinstokke i hele Willamette Valley, hvilket er det store vinområde i Oregon.

Vingården ligger kun 45 minutters kørsel fra Portland, og klods op af vinmarkerne har de bygget det skønneste tasting room med en tilsvarende skøn udsigt. Der er små klenodier fra opstarten i 1970 samt fortællinger om familiegårdens historie. Jeg fik en smagning af rosé pinot noir, en chardonnay og to pinot noir, mens Troels fik vindruesaft, som smagte overraskende godt. Der kunne jeg have siddet længe.

ponzi ponzi ponzi ponziponzi

Halloween og gårdbutikker
På vej derud mødte vi flere gårdbutikker, og vi stoppede et enkelt sted og kiggede på græskar, geder, efterårsfarver, afplukkede blomster samt alle de små skatte (og al den skrammel), de solgte fra den lille butik. Det er simpelthen det hyggeligste, og der er så mange af dem omkring Portland. Små kulturperler. De var tidligt ude med Halloween derovre, og man kunne også købe hjemmebagte æbletærter i fuld amerikansk størrelse, der kan brødføde 12 personer. Hvis bare vi kunne spise så meget.

halloweenhalloweenhalloween halloween

Trekking fra Portland
Fra Portland er der mange muligheder for at trekke, hvis man bare kører lidt uden for byen. Jeg forsøger altid at finde en rundtur, så man ikke går frem og tilbage af samme sti. Det lykkedes ikke i denne omgang, men det var mest fordi, der viste sig at være så langt, at vi måtte vende om for at nå tilbage, inden mørket brød frem. Området har været plaget af skovbrande i år, og som I kan se på billederne, så vi også sorte træer, men langt mere smuk natur.
Jeg kan anbefale appen Hiking Project, som min amerikanske veninde tippede om. Derudover var det vores oplevelse, at der faktisk er udmærket skiltning og oversigtskort ved restepladserne, hvor man også kan se, hvordan de forskellige stier mødes, og de har alle navne. Husk i øvrigt kontanter og lige penge til parkering på restepladserne. Det koster typisk 5-10 dollars.

oregon oregon oregonoregonoregonFarmhouse idyl
Da vi forlod Portland, var vi stadig ikke færdige med Oregon. Vi havde ikke booket overnatning på forhånd, så vi ledte lidt og faldt over det skønneste landsted udenfor Eugene, som er en collegeby et par timer syd for Portland. Her boede vi i tre dage og var kun inde i byen for at træne og gå i biografen en enkelt aften.
Vi havde et helt hus for os selv på det pesticidefri landsted med heste, høns, bier og hjemmedyrkede sager. Stuen var rund – jeg vil også have en rund stue nu – og der var udsigt over marker og ind i store trækroner. Huset havde det største badekar, vi har været i, og der var en reol med bogskatte om biodynamik, yoga og meditation, som jeg hurtigt faldt i. Værterne havde klippet krydderurter og sat æg frem til os, og jeg blev endelig ramt af ferie, mens vi var her. Hvis ikke sengen havde været helt til hest, var vi blevet længere.

eugene eugene eugene
eugeneeugene

Roadtrip: Kyst eller land
Oregon er så afgjort en naturstat med både bjerge og kyst. Vi havde svært ved at bestemme os for, om vi skulle køre langs kysten eller ind i landet for at se bjerge og Crater Lake, som er den dybeste sø i USA. En helt rundt, blå vulkansø. Vi besluttede os for det sidste og mødte et alsidigt landskab, sol og kulde samt en kæmpe sky over Crater Lake, da vi endelig nåede dertil. Så den fik vi ikke set i denne omgang. Der var fuldstændig tåget, så man kun kunne se få meter frem foran sig, men så må vi jo bare komme igen. Til gengæld tog vi undervejs på vores tur ned mod San Francisco også nogle ture ud til kysten, og det var ligeså smukt som ventet.

Take me back <3

Mere fra www.mettem.dk
Om at skabe nye (sunde) vaner
Om at forlade the independent woman

Følg med på Facebook eller Instagram

Follow on Bloglovin
Posts created 80

6 thoughts on “Guide: Oplevelser i Oregon

  1. Sikke nogle fantastiske billeder! Jeg elsker at følge med, når folk rejser til USA – specielt når de besøger de steder, som normalt er mindre besøgt af turister. Selvom at min mand er amerikaner, har jeg kun været i hans hjemstat New York, men USA er jo så meget mere end det.

    1. Tusind tak! Og ja, jeg er enig. Der er simpelthen så mange spændende steder og leder altid selv efter guides til nogle af de mindre besøgte områder. Det lyder som om, der kunne være grobund for nogle ture med en amerikansk mand 🙂

  2. Super flotte billeder og interessant at læse om Oregon! Det er ikke den første stat i USA jeg ellers ville komme i tanke om, som en top turistattraktion. 🙂 Ser frem til at læse om jeres dage i San Francisco!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top