Guide til Seattle, Washington State

SEATTLE: Åh, det søde ferieliv. Dage, hvor man vågner uden vækkeur, drikker en kop kaffe, mærker efter hvad man har lyst til, drikker en ekstra kop kaffe og går en tur ud i efterårssolen med hinanden i hånden.

Efter en uge i Seattle er vi videre til Portland. Som sædvanlig havde vi en løs plan, som ikke blev til noget, fordi vi havde travlt med at lave ingenting, og hvor har det været dejligt. Vi kommer nok aldrig til at tonse rundt på vores ferier, og vi har brugt flere dage på bare at gå rundt og kigge lidt, spise en hulens masse god mad, drikke lækker kaffe, træne og ligge på sofaen. Og det har været helt perfekt.

Vi havde booket de første fire nætter i Seatte og forlængede med tre, så vi har nået at få en god fornemmelse for byen, og vi kan lide den. Meget liberal og åben. Jeg har samlet en lille guide med things to do and places to eat. Helt generelt minder byen en del om San Francisco, så hvis man er fan af den, så er Seattle et besøg værd.
seattleseattleseattle seattleseattle seattle
Hvor skal man bo? Nabolag, områder
De sidste tre nætter boede vi i Capitol Hill, som er hipster central på den gode måde. Finurlige butikker, masser af god mad, sjove mennesker på gaden, lokale kaffebarer, små bryggerier og natteliv. Samtidig er der kun omkring to kilometer helt ned til centrum, hvilket er overkommeligt selv flere dage i træk eller et par gange om dagen, fordi der er så meget at kigge på undervejs. Vi kunne godt lide at gå ad Pike eller Pine street.

Vi har lejet en bil i hele vores ferie, men det koster op til fem dollars i timen at parkere i centrum, og mange steder må man ikke holde mere end 2-4 timer, selvom man betaler. Der var heldigvis gratis parkering på gaden de to steder, vi boede, og det er ikke sværere at finde en parkeringsplads i Seattle, end det er i København.

Hvor skal man spise? Restauranter, cafeer
Det er meget dyrt at spise grønt i USA. Vi taler 14 kroner for en konventielt dyrket peberfrugt i et billigt supermarked. Eller 14 kroner for et konventielt dyrket æble – bevars, de kører med store æbler herovre, men alligevel.

Til gengæld er der en stor kultur for at spise mange måltider ude, og skik følge eller land fly, så vi tager en del ud og har egentlig kun lavet nem mad eller snacket, hvis vi er blevet hjemme. På vores femårsdag drak vi skønne pre-dinner cocktails på Belmont og spiste middag på Lark, som viste sig at være fuldstændig fænomenal. Vi fik noget af det bedste kød, vi har fået og nogle af de bedste desserter, som i øvrigt var på huset, fordi vi havde årsdag. Den ene var en nectarine tarte tatin, og den anden var en chokolade dacquiose. Det får en kæmpe anbefaling herfra.

Derudover fik vi morgenmad på Stateside i Capitol Hill og på Shaker + Spear downtown, og begge steder var leveringsdygtige i omeletter, vafler, french toast, avocado toast og endeløs filterkaffe.

seattle
seattle seattle seattle seattle seattle

Hvor skal man snacke? Kaffebarer, isbutikker
Supermarkeder i USA er af en anden verden. Wholefoods, Trader Joe’s og særligt for Seattle: PCC er de lækreste steder at handle. Der er altid 50 varianter af et produkt, og de er meget bedre til light produkter, end vi er. Især light is har vi spist rigtig, rigtig meget af fra mærkerne Halo Tops og Enlightened; cookie dough, fudge brownie, birthday cake, red velvet, mint chip og så videre.

Derudover skal man klart falde i den store kombucha gryde, hvis man ikke har prøvet det. Det er en let brusende og gæret drik uden alkohol, som skulle være god for maven. Om den er det, ved jeg ikke, men den smager virkelig godt. Og cookies selvfølgelig. Derhjemme skal man i min verden købe dem hos en god bager for at få nogle, der smager rigtig godt, men i USA skal man bare gå efter de friskbagte i supermarkederne.

Vi fandt tre forskellige steder, vi gerne ville spise is, men nåede kun det ene af dem, og det var et stort hit. Det var hos Cupcake Royal, og jeg fik den lækreste hjemmebagte vaffel.

På kaffefronten er Seattle rigtig stærk, og det vrimler med små risterier over hele byen i en udstrækning, jeg ikke har set noget andet sted. Nogle steder er det blot et hul i væggen, mens eksempelvis Victrola Coffee Roasters siden 2000 har udvidet med ekstra tre cafeer i Seattle og alligevel bibeholdt autenciteten.
seattleseattleseattleHvad skal man lave? Attraktioner, udflugter
Troels og jeg kan rigtig godt lide bare at gå lidt rundt og kigge, så det har vi gjort en hel masse. Jeg havde dog et par enkelte sights på listen, som vi gik efter. Det første var Dale Chihulys glasudstilling, som var helt fortryllende. Dale Chiluly er glaskunstner, født i 1941 syd for byen, og han har lavet nogle utrolig smukke og fascinerende skulpturer og hele landskaber i glas. Hvis vi kommer til Seattle igen en dag, så vil jeg gerne opleve det igen.

Udstillingen ligger lige ved siden af den ikoniske Space Needle, som man kan gå op i ved samme anledning. Vi valgte i stedet at køre en tur til Gas Works Park, hvor en nedlagt fabrik nu danner rammen om en offentlig park, hvorfra man kan se Seattles centrum.seattle seattle
Vi kørte også en tur til Washington Parks aboret, som er en botanisk have, da jeg virkelig godt kan lide at kigge på blomster, planter, træer og buske, særligt i udlandet. Vi købte også adgang til et besøg i den japanske have, som ligger samme sted. En fin pause fra byen uden at skulle frygtelig langt væk.

Sidst men bestemt ikke mindst er det værd at tage forbi Starbucks Reserve Seattle Roastery. Starbucks stammer fra Seattle, og vi kender den bedst som en kædekaffebar, men her har de skabt en oase for kaffeelskere, og det er kæmpe stort. Der er direkte kig til risteriet, en bager, en cocktailbar og selvfølgelig et væld af forskellige bønner, man kan købe i løs vægt. Man kan ikke få frappucinos, cafe latte og den slags, men bare helt almindelig, ualmindelig god kaffe. De har virkelig skabt et sted, der er hipt og har en god armslængde til kædekaffebarerne. Vi var på besøg tre gange.

seattle
Portland guide kommer i næste uge. Nu skal vi lige slappe lidt mere af.
Follow on Bloglovin

Mere fra www.mettem.dk
Om at netværke sig til et arbejdsliv
Løb: Om at finde fokus i sin træning

Posts created 88

2 thoughts on “Guide til Seattle, Washington State

    1. Ja, man skal bare lige syd for Danmarks grænser faktisk, og så er det en helt anden verden. Jeg tror ikke, danskerne er med på, hvad det koster til gengæld. Det kan være, det kommer 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top