Om at finde motivation til sin træning

TRÆNINGSMOTIVATION: Når man som jeg har trænet i mange år og holder en ret høj kadence på træningspassene, får man ofte spørgsmål om træningsmotivation. Typisk kommer spørgsmålene fra kolleger eller bekendte, der udtrykker beundring over, hvor ofte jeg træner. I øjeblikket har jeg typisk seks træningspas om ugen, og selvom mindre absolut kan gøre det, er jeg jo bidt af træning. Jeg har ganske enkelt ikke lyst til at træne mindre. Jeg bringer meget sjældent selv, for ikke at sige aldrig, emnet på banen, men mange er nysgerrige, og det er selvfølgelig helt i orden. Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan lide at tale om træning, snarere tværtimod.

Jeg kan dog godt blive forlegen, når folk udtrykker beundringen eller roser mig for at være så dedikeret. Derfor kan jeg også finde på at tale det lidt ned og få min træningsiver til at lyde af mindre, end den er. Jeg føler ikke, jeg bør få anerkendelse for at komme i tøjet og ud ad døren til træning. For mig er det ingen anstrengelse overhovedet. Jeg træner jo bare, fordi jeg ikke kan lade være.

Derfor kan det også være svært at finde svar på alle spørgsmålene om motivation. Hvordan slæber du dig af sted efter en lang arbejdsdag? Hvordan orker du at træne flere dage i træk? Hvordan motiverer du dig selv til at stå tidligt op? Sandheden er, at jeg ikke rigtig føler, jeg gør nogen af delene. Motivation er heller ikke rigtig noget, jeg tænker det store over. Træning er blevet så indgroet en vane, at motivation faktisk slet ikke er en del af ligningen.

Hvis jeg ikke rigtig gider træne, så tager jeg af sted alligevel. Og hvis jeg har oplevet det i flere uger i træk, så kan jeg sagtens konstatere for mig selv, at motivationen ikke er så høj i øjeblikket. Det er selvfølgelig træls, men det afholder mig ikke fra at tage af sted, for jeg ved, at det vender på et tidspunkt. På den måde er min motivation aldrig styrende for, om jeg træner eller bliver hjemme. Motivation er noget bagvedliggende, som går op og ned, men som jeg vælger at tillægge meget lidt værdi.

Træningsmotivation

Hvis jeg rigtig graver, kan jeg dog stadig huske, hvordan det var at være styret af motivation. Jeg mærker det også, når jeg en sjælden gang imellem tager mig selv i at stille spørgsmålstegn ved, om jeg skal træne. Jeg begynder nemlig at diskutere med mig selv, om det ikke også er bedre bare at lave noget andet eller blive hjemme og finder på masser af grunde til, hvorfor det passer dårligt. Der går typisk ikke længe, før jeg stopper mig selv og skynder mig ud ad døren, for jeg ved jo godt, hvad jeg er i gang med. Hvis jeg før hver træning spurgte mig selv, om jeg nu også virkelig, virkelig havde lyst, ville svaret sikkert relativt ofte være nej, og derfor er det bedre at lade være med at spørge.

Fra pligt til hobby
1.000 kroners spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan jeg nåede dertil. Det er i hvert fald sikkert, at der ikke ligger nogen klar strategi bag. Det skete bare med tiden. Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at det hele tippede for mig, da jeg fandt en træningsform, som jeg havde det sjovt med. Jeg var ikke længere drevet af, at jeg burde træne, fordi jeg burde være sundere og burde være i bedre form. Derfra skulle jeg ikke længere investere kræfter i at hive mig selv op for at komme af sted. Det var sjovt at være til træning, fordi jeg blev dygtigere til noget, og fordi jeg var en del af et fællesskab. For mit vedkommende var det crossfit, mens det for andre måske er noget helt andet. Med andre ord blev træning til en hobby i stedet for en pligt, og det var første skridt mod, hvor jeg er i dag.

Jeg oplever, at mennesker som endnu ikke har fundet en sportsgren, de har det sjovt med, har svært ved at sætte sig ind i det, og det forstår jeg godt. Førhen ville jeg eksempelvis altid have valgt den sportsgren, hvor jeg fik mest smæk for skillingen. Når jeg nu skulle træne, så skulle den helst have fuld kakao, for ellers spildte jeg min tid. Også det ændrede sig radikalt, da træning blev en hobby. Det skete selvfølgelig ikke over natten, men det skete for mig, og så er det nok også sandsynligt, at det kan ske for andre.

Med hobbyen fulgte senere også vanen, og den er så afgjort en vigtig drivkraft i dag. Selvom jeg synes træning er sjovt og udfordrende, så griner jeg mig jo ikke igennem passene, men vanen holder mig til ilden. Det er vanen, der sørger for, jeg ikke stiller spørgsmålstegn ved, om jeg skal træne. Lidt lige som tandbørstning er en vane. Jeg ved, at træning gør mig glad, og jeg ved, det er godt for mig. Derfor gør jeg det.

motivation

Tre anbefalinger
Det kan virke svært at nå dertil, og jeg ved også fra nogle af de klienter, jeg har haft til personlig træning, at det ofte er en identitet, som kan være svær at tage på sig. At være sådan en, der går op i træning. For så skal man jo også holde op med at spise kage, stå tidligt op om søndagen, have tights på i Netto, lægge alkohol på hylden og købe et pulsur. Sandheden er naturligvis en helt anden, og min største opfordring på det område er gøre op med den forestilling. Forestillingen om, at man bliver eller skal være en anden for at tage et skridt i retning af en sund vane, hvor bevægeglæde er omdrejningspunktet.

Derudover har jeg tygget lidt på, hvilke skridt man kan tage for at påbegynde rejsen fra pligt til hobby til vane. Her kommer tre anbefalinger fra mig til dig.

  1. Glem alt om, hvilken træningsform, du tror, er bedst. Kig i stedet efter en træningsform, du synes ser sjov ud. I sidste ende er det nemmere at holde fast i noget, som er sjovt.
  2. Hav fokus på at øve dig i din nyvalgte træningsform. Jeg oplever, at de fleste synes, det er motiverende, når de bliver dygtigere til noget.
  3. Tag en ven med. Al begyndelse er svær, men måske er det en motiverende faktor at have nogen at dele oplevelserne med. 

Mere fra www.mettem.dk
Løbelykke #2
Om at date sin kæreste på femte år
Follow on Bloglovin

 

Posts created 65

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top