eugene

Om at finde plads til nye venskaber

VENSKAB: Jeg er måske ved at få en ny veninde. Vi er i den der tidligere fase af bekendtskabet, hvor man endnu ikke kender hinanden så godt. Vi har set hinanden nogle gange, sludret lidt på de sociale medier, og jeg kan mærke, der er grobund for noget.

Vi er i den fase, hvor man er nødt til at investere i relationen for muligvis at bevæge sig fra bekendtskab til venskab. Det kræver både tid, mod og energi at træde derud, og der er ikke rigtig nogen garantier for, at det bliver til noget.

Nogle dage virker det tillokkende at lade det blive ved, hvad det er, for bekendtskaber er nemme og hyggelige. De kræver ikke noget særligt af mig, og når jeg har overskud, kan jeg jonglere rigtig mange på en gang. En hurtig frokost her, en kop kaffe der. En snak om løst og fast, en opdatering på, hvad der er sket på arbejde, i parforholdet og på den seneste ferie.

Relationer med potentiale
Størstedelen af tiden passer det mig rigtig godt, for det bringer tonsvis af glæde med sig, når jeg bruger tid med mine bekendte. Jeg ser dem som relationer, der har potentiale til at blive til venskaber, og derfor holder jeg fast i dem, så godt jeg kan. Indtil vi måske en dag begge har overskud og plads til endnu et menneske tæt på os, eller indtil vores veje skilles naturligt med de drejninger, livet tager. Børn, en flytning, et revideret værdisæt eller en altopslugende interesse.

Men at holde bekendtskaberne oven vande kræver også en del energi, og paradoksalt nok ender jeg ofte med at spendere mere tid på dem end med mine tætteste venner. Jeg føler, at jeg er nødt til kontinuerligt at række ud til mine bekendte for at forsikre dem om, at jeg vil dem. Selvfølgelig ikke med ord, men med handlinger og ved at vise min interesse i, hvordan de har det, og hvad de laver.

Mine venner er derimod for længst konverteret fra bekendtskaber, og relationerne har vokset sig så stærke, at de kræver mindre pleje. De ved, jeg er der for dem, ligegyldigt om vi talte sammen i går eller for mange måneder siden, og relationen er helt tryg. Det betyder ikke, at de kun prioriteres, hvis noget brænder på, og vi deler selvfølgelig også mange glæder. Minder fra vores fælles historie gør mig glad helt ind i knoglerne og visheden, om at de er der for mig, giver mig ro. Derfor fylder de i min tilværelse uden overhovedet at være til stede fysisk, og det kræver aldrig min energi at mødes med dem.

Voksenliv i vejen
Men hvordan kommer man dertil med bekendte i sit voksenliv, hvor man hverken har tid eller overskud til at hænge ud tre dage om ugen. Hvordan skaber man en fælles historie, og hvordan finder man overskuddet til at dele sårbarheder med en person, som næsten er fremmed? Hvordan ved man, om hun har plads og overskud til en ny veninde? Om man overhovedet selv har overskuddet, når det kommer til stykket? Og skal man egentlig sige det højt?

Det føles som om, det er ualmindeligt mange ting, der skal gå op i en højere enhed.

Mere fra www.mettem.dk
Om et kuet køn og meningen med livet
Nyt løbeprogram, hej 10K

Følg med på Facebook eller Instagram

Follow on Bloglovin
Posts created 72

2 thoughts on “Om at finde plads til nye venskaber

  1. Man “pooler dem” – det vil sige, at man er modig nok til at se flere, der kender en, samtidigt. Det får man en større (eller mindre, om man vil…) fest ud af. Og så hjælper gamle venner med introduktionen til ens fortid og hjælper dermed nænsomt ‘den nye’ med ind i fremtiden…

    Skidesmart! Kræver kun, at man ikke optræder med forskellige personaer i forskellige fora, men tør være autentisk hele vejen rundt.

    Vi er i Hellerup senere, og du er velkommen – selskabet tæller barndomsveninde (passet i dagpleje sammen), barndomsvenindes gamle elsker, præst fra fælles studietid (ja, altså – hun blev så præst oveni/senere…) og tidligere underviser på en af mine uddannelser; et broget selskab i både alder, geografi, kenskab og historik.

    Når vi mødes, er vi på ingen måde nærige med sårbarhederne – faktisk er det ofte dér, vi indleder middagen: hvad skåler vi for, er der overhovedet noget at skåle for, hvem har vi begravet, hvem er blevet forladt etc.!

    1. Jeg er fan af den løsning! Og det ville jeg vildt gerne, hvis jeg ikke slængede mig på Skodsborg pt 🙂 Husk mig næste gang!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top