tosomhed

Om at forlade the independent woman

TOSOMHED: Troels var i Schweiz sidste weekend for at konkurrere i crossfit. Han var væk i fire nætter, og jeg synes, det var rimelig forfærdeligt. Jeg havde i hvert fald ondt nok af mig selv til at græde et par salte tårer, da han var taget af sted. Jeg hang ud ad vinduet og kiggede efter ham, helt indtil han gik om hjørnet forenden af vores vej.

Han efterlod mig til gengæld med en kæmpe buket blomster, som jeg stadig nyder glæde af. Kridhvide, store liljer bundet sammen med dybrøde, fyldige roser, som ligner, de er lavet af fløjl og dufter helt skønt. Begge er nogle af mine yndlingsblomster sammen med tulipaner, bonderoser, studenternelliker, ranunkler og et hav af andre. Det er heldigt, man ikke skal vælge.

Der er kun en uges tid, til vi skal på ferie, hvor vi skal være sammen 24 timer i døgnet i 26 dage. Jeg kan komme i tanke om få ting, der er bedre end det, og det føles som et slemt plaster at rive af, når man kommer hjem igen, og hverdagen begynder med hver sit arbejde og hver sin træning. Jeg nyder at være sammen med en hel masse gode venner til hverdag, og det kan jeg ikke undvære, men jeg ville ønske, man kunne have sin kæreste med i baglommen.

tosomhed

At dyrke symbiosen
Jeg kan egentlig også rigtig godt lide at være alene. Jeg lader op, når der er helt stille omkring mig, og jeg selv sætter tempoet for dagen. Når jeg kan trisse rundt, rydde lidt op i nogle bunker, nusse med nogle blomster, bladre i opskrifter, male lidt i min bog, lytte til podcasts eller nyde stilhed, sætte et par kop kaffer over og læse en roman. Men selvom alenetid er essentiel for mig, behøver jeg ikke så meget af den, og jeg behøver den ikke så ofte. Det kan være nok, at jeg står en time tidligere op en weekendmorgen og drikker min første kop kaffe i stilhed. For helt grundlæggende har jeg det bare bedre, når Troels er der. Det er en lidt uforklarlig følelse af at kunne mærke hans energi og følge en fælles rytme. En tosomhed og symbiose som vi gør vores bedste for at dyrke, fordi vi tror på, den binder os endnu tættere sammen.

Jeg kan huske, da Destiny’s Child sang om independent women i 2001, og jeg har indtryk af, at det har været populært for kvinder at gøre sig uafhængige i kærlighedsforhold lige siden. Selvom sangen er et udtryk for popkultur og primært handler om økonomi, mindes jeg, at billedet af den stærke, uafhængige kvinde fyldte meget i tiden. At kunne klare sig selv var ikke kun et ideal men en ny identitet, som hurtigt blev meget efterstræbt, og det betød ikke kun en afvisning af den økonomiske afhængighed til mænd men også af den følelsesmæssige afhængighed. Sex and the City skubbede på samme måde til ideen om, at afhængighedsforholdet til en mand var en farlig vej at gå ned ad, fordi det altid endte skidt. De eneste, man rigtig kunne regne med, var veninderne. Det er interessant, at samfundsstrømninger på den måde er påvirket af popkultur. Måske har mange andre ting også været i spil, som jeg ikke har været bevidst om i en alder af 17, men det var det, mine teenageøjne så. Unge piger der i pauserne på gymnasiet talte om at klare sig selv i alle livets facetter og skrålede med på Destiny’s Child på diskoteket i weekenden, mens de stod i rundkreds med veninderne. Det var sejt at være en independent woman.

At forlade sin sikre base
Jeg tror absolut, det er vigtigt at skabe noget for sig selv og stole på, man som kvinde eller mand kan klare sig på alle måder, hvis det skulle blive nødvendigt. At skabe sig den sikre base er nøglen til at kunne forlade den trygt igen. For herfra tror jeg, det allervigtigste er at kunne gøre sig afhængig af sin kæreste, fordi det bringer så mange gode ting med sig. Det er en stor skrøbelighed at gøre sig afhængig og en stor gave at mærke den gensidige afhængighed blive opbygget over tid. Det skaber så tæt en relation, når man tuner ind på hinanden, og begge er ansvarlige for, at ingen rammer banderne eller ryger udenfor banen. Når man kun har det godt, hvis begge har det godt, og når man tager hinandens følelser på sig i gode stunder og trækker som en modpol i det dårlige. Jeg synes, det er på tide, at vi lægger independent women i graven og husker på, at det faktisk er en dødirriterende sang. Tosomhed er det nye.

Follow on Bloglovin

Mere fra mettem.dk
Hej efterår – ønsker for en årstid
Om at afslutte noget

Posts created 58

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top