Om at redde verden – one lipstick at a time

VISIONER: I sommer stødte jeg på Helene, som er bag tasterne på min go-to blog, når jeg skal finde ud af, hvad der er op og ned i skønhedsbranchen: Pudderdåserne. Jeg har tidligere lavet PR for et kosmetikbrand, og det er derfor, jeg kender hende. Vi sludrede om mit jobskifte, og af en eller anden årsag kom vi til at tale om vigtigheden af det, man arbejder med. Altså den samfundsmæssige vigtighed. Hvor betydningsfuldt er det i det store billede, og hvordan bidrager det til en bæredygtig fremtid, menneskers velfærd og alle de andre store temaer, som unægtelig er vigtige, men også ret højtflyvende og fjerne. I hvert fald for mig.

Jeg har tænkt over det lige siden. For i mit arbejde har jeg ganske ofte oplevet, at virksomheder utrolig gerne vil binde deres visioner op på meget store og fjerne temaer frem for de nære. Det er lidt finere at kunne bryste sig af at løfte folkesundheden globalt end noget mere lavpraktisk, nært og håndgribeligt. Oprindeligt har de jo nok ideen fra sådan nogle som mig. Kommunikationsmedarbejdere.

Som helt almindelig medarbejder kan jeg dog konstatere, at det har været virkelig svært at mærke visionen på flere af de arbejdspladser, jeg har været tilknyttet igennem de seneste mange år. Især på sådan en almindelig tirsdag ved skrivebordet hvor man skal dokumentere nogle ting internt, svare på en masse mails og til møde om persondataforordningen. Det føles ikke altid som om, man løfter folkesundheden lige der.

Motivation eller stolthed
Alligevel hiver virksomhederne hele tiden fat i de store temaer og hejser dem som et pejlemærke, der skal motivere medarbejderne til at holde næsen i sporet. I mit stille sind har jeg mange gange tænkt, om jeg mon er den eneste, der synes, at en fjern vision har minimal indflydelse på min motivation. Men det er som om, det ofte ikke rigtig giver genklang, når man overfor ledelsen italesætter, at det sjældent er kræfterne værd at lave interne kampagner for at banke visionen fast hos medarbejderne. For det er ikke nødvendigvis visionen, der bidrager til motivationen, og for mange medarbejdere er det ærligt talt uden betydning for deres funktion, om de kender den formulerede vision eller ej. Det kan måske bidrage til stoltheden over arbejdspladsen, men det er en anden sag.

Stoltheden hænger dog ofte også sammen med anerkendelsen fra andre mennesker, når de finder ud af, hvor vigtigt et formål en arbejdsplads tjener. Der er en anden respekt omkring det, og det er tilsyneladende ligegyldigt, om man sidder så langt væk fra kerneproduktet i virksomheden, at man ærlig talt ikke rigtig kan rokke ved, om man når i mål med visionen eller ej.

Jeg kan afsløre, at det ikke giver særlig meget anerkendelse på det filantropiske plan at lave PR for et kosmetikbrand, men til gengæld var der af alle mulige andre årsager en nærhed i det daglige arbejde, som kunne bidrage til motivationen. Man kunne måske sagtens have formuleret noget med bæredygtighed og købt nogle certifikater, så det ville lyde mere visionært, men i sidste ende er det bare læbestifter. Og det er der absolut ingenting galt i. De gør verden til et smukkere sted, hvis man da ellers er til den slags, og således redder man verden på sin egen måde – one lipstick at a time.

Mere fra www.mettem.dk

Strøtanker #1
Om den utroværdige journaliststab

Følg med på Facebook eller Instagram

Follow on Bloglovin

 

Posts created 65

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top