sunde vaner

Om at skabe nye (sunde) vaner

VANER: Jeg har sat sund i parentes, fordi jeg har det lidt svært med det ord, men også svært ved at finde et bedre alternativ. Det er sådan et ord, der ikke rigtig kan stå alene, fordi det kan forstås på mange måder og misforstås meget nemt. Jeg håber ikke, I vægter det for tungt, for det skal i stedet handle om vaner. Mest om den slags vaner som bidrager med noget positivt i hverdagen.

Vi er jo lige kommet hjem fra ferie, og en del af vores vaner har hængt ved, mens vi har været væk, fordi vi har prioriteret dem. Men det har som altid krævet lidt fokus og et par omveje, fordi vi har været ude af vante rammer. En vane er en rutine eller en gentagelse, som hænger ved i så lang tid, at det kræver mindre og mindre kapacitet og tankevirksomhed at udføre den. Den opstår i grænselandet, hvor autopiloten tager over for vilje, så vi ikke længere skal bruge energi på at træffe valget. Vi gør det bare uden at tænke nærmere over det. Bare så vi er enige om, hvad vi taler om.

For mig er de en hjælp i hverdagen. De er guld værd og har stor betydning for, om der er overtræk eller overskud på velværekontoen. Hvordan jeg spiser, og hvor meget jeg bevæger mig, er helt afgørende for, hvordan jeg har det, og sådan har det været, siden jeg for alvor begyndte at træne for omkring ti år siden.

Jeg betragter egentlig mit generelle fokus på mad og træning som en vane. Uden at tænke over det, holder jeg regnskab over, hvor meget grønt jeg har fået, hvor meget vand jeg har drukket, hvor meget jeg har bevæget mig og så videre. Den vane skaber nogle rammer, som gør dagligdagens valg langt nemmere, men derudover er mine sunde vaner omskiftelige.

sunde vaner

I nogle perioder har jeg snackgrønt med på arbejde hver dag, i andre drikker jeg et stort glas vand inden mine måltider. I nogle perioder bruger jeg god tid på opvarmning, i andre prioriterer jeg udstrækning og afspænding efter et hårdt træningspas. Alle ting som ikke per definition eller isoleret set nødvendigvis er sunde, men som giver mig en følelse af velvære. Nogle hænger ved i årevis, andre går i glemmebogen med tiden eller for en stund, fordi en anden vane tager over.

Og sådan er det også med de vaner, som trækker i den modsatte retning. Og sådan en vane har jeg tænkt mig at få bugt med i den kommende tid.

Baby steps og mikrovaner
Der er mange beskrivelser af psykologien bag vaner, og hvordan man arbejder med dem. Meget af det handler om, hvordan man skaber sig sunde vaner. Begynder at bruge tandtråd, får løbet en tur inden arbejde, reder sengen om morgenen. Mange beskriver mikrovaner som vejen frem, så man for en periode flosser én tand om dagen, går en tur rundt om sit hus hver morgen eller puffer sin pude, når man står ud af sengen.

På den måde griber man den samlede opgave an ved at vælge en delopgave, som er så nem at udføre, at der er meget stor sandsynlighed for, at det lykkes. Det kræver selvfølgelig, at man tager opgaven seriøst trods dens størrelse og samtidig har en vis portion tålmodighed, for man må ikke gå for hurtigt frem. Det skal nå at blive en vane at puffe én pude, før man begynder at puffe to puder. Og seks måneder senere når man måske i mål med til evig tid at rede sengen hver morgen.

På sundhedsfronten genkender mange sikkert, hvordan man enten lige pludselig eller efter et længere tilløb kan blive inspireret til at leve sundere. Mandagen efter lægger man hårdt ud med et friskpresset ingefærshot, en løbetur, salat til frokost og en plan om fire ugentlige træningspas og nul sukker. Mit bedste bud er, at den strategi lykkes for meget få mennesker. Som personlig træner har jeg ofte opfordret klienter til at tage det stille og roligt med nye tiltag både på mad- og træningsfronten. Der er større sandsynlighed for succes over tid, hvis man tager små skridt ad gangen. Eksempelvis ved at smide et æble eller to gulerødder ind i sin daglige kost. Det kan virke ubetydeligt, men det er små byggesten, og det virker.

sunde vaner

Et bugnende slikskab
Jeg vil til gengæld gerne have bugt med en vane eller i hvert fald omlægge den. Hjemme hos os har vi et slikskab, som altid bugner. Jeg har aldrig været typen, der støvsuger sådan et skab, og jeg kan snildt have chokolade liggende så længe, at den bliver hvid. Jeg spiser heller ikke så meget ad gangen, men til gengæld har jeg fået for vane at spise det ganske tit. Næsten hver dag i et par måneder op til ferien. Bare otte lakridser eller tre stykker chokolader. Faktisk nok endnu mindre. Men ofte er det på en træt hverdagsaften tæt på sengetid, fordi jeg stadig er lidt sulten, fordi Troels også tager noget, eller fordi vi hygger, hvilket jeg åbenbart har fået til vane skal foregå med en håndfuld lakridser.

Det er ikke verdens største problem eller forbrydelse, men jeg ved også, at med en (u)vane kommer flere. Og jeg har jo levet fint uden før, så hvorfor ikke igen?

Jeg har overvejet at smide lakridserne og chokoladen ud, men det er også drastisk. Jeg vil jo gerne spise dem nogle dage – bare ikke de fleste dage. Jeg har dog planer om ikke at købe helt så meget ind, som jeg plejer, så vi ikke som udgangspunkt har et bugnende lager herhjemme. Alt andet lige er det sværere at spise fyldte chokolader, man ikke har.

Derudover skal jeg have nogle strategier til at tackle lysten til slik og chokolade. Jeg føler ikke min handling – altså at spise slik og chokolade – nødvendigvis er udløst af den samme følelse eller det samme behov hver aften, og derfor har jeg også planer om at prøve nogle forskellige strategier af.

  1. Finde en erstatning. Hvis jeg er en smule sulten, kunne det være skyr eller et stykke frugt. Hvis jeg bare har lyst til et eller andet, kunne det være en kop te.
  2. Vente en halv time. Jeg synes, lysten til søde sager kommer i bølger, så jeg har før oplevet, at det går i sig selv, hvis jeg bare trækker den lidt.
  3. Komme mig selv i forkøbet med en kop te eller et glas light saftevand. Jeg synes, det er sværere at træffe gode beslutninger, hvis lysten er indtruffet. Ligesom man sjældent har lyst til salat, hvis man er RIGTIG sulten. Måske kan lysten holdes på afstand, hvis jeg har fået noget væske indenbords.
  4. Fjerne mig selv fra situationen. Der er altid noget vasketøj, der skal ordnes eller nogle blomster, der skal vandes, og det kan jeg gøre, mens lysten passerer.
  5. Spørge mig selv, om jeg VIRKELIG har lyst til slik og chokolade. Og spise det med stor nydelse, hvis svaret er ja.

Og med det har jeg tænkt mig at sætte gang i processen og rose mig selv til skyerne hver gang, jeg har succes med det. Lige indtil det bliver en ny vane.

Hvad er dine erfaringer med at bryde (u)vaner?

Mere fra www.mettem.dk
Om kvindekamp og ligestilling i erhvervslivet
Om at komme hjem til hverdagen

Følg med på Facebook eller Instagram

Follow on Bloglovin

 

Posts created 72

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top