Om et kuet køn og meningen med livet

LIGESTILLING: Jeg var egentlig lidt bekymret, da jeg postede indlægget om kvindekamp og ligestilling i erhvervslivet forleden. Det udspillede sig ret udramatisk, og det er jeg glad for. Det er aldrig min intention at skabe drama, for selvom jeg ingenlunde er konfliktsky, holder jeg mest af konsensus. Eller i hvert fald sober debat, men ofte ender det ikke sådan, når store følelser er i spil.

Men fordi min bekymring blev gjort til skamme forleden, tør jeg godt tage fat på en ny dimension af debatten omkring ligestilling. Egentlig bør jeg nok starte et helt andet sted end ligestilling, for min pointe kræver, at vi anskuer meningen med livet fundamentalt anderledes, end de fleste gør i dag.

Vores verden og samfund er bygget op omkring, at alle mennesker skal skabe sig et arbejdsliv. Vi er kultiveret til at gå den vej, og de færreste af os når at stille spørgsmålstegn ved det, før vi sidder i det. Nogle finder selvfølgelig også meningen her og finder derfor aldrig grund til at stille spørgmål. Men arbejdslivet er det spor, vi alle har snuden i og vender tilbage til, hvis der er en enkelt afstikker eller to. Eksempelvis når vi får børn.

Et samfundshierarki
At have et godt arbejdsliv og måske endda en karriere er for mange det ypperste, der findes. Det er de fjer, vi pynter os med og vores succes. De fleste kan jo finde en kone eller en mand og få nogle børn. Og den stereotype definition på en god mor er sådan en, der bager gode boller, læser godnathistorier og syer kostumer til fastelavn. Det kan de fleste lære. Ligesom de fleste kan udfylde skoene for den stereotype definition på den gode far, der bygger huler, spiller fodbold og lærer børnene at binde et råbåndsknob. Vi gør det selvfølgelig ikke alle sammen lige godt, og vi ser måske op til dem, der rent faktisk gør det bedst. Men vores samfund rangerer ikke forældre i et hierarki, der sætter nogle over andre, og vores samfund belønner dem heller ikke for deres bedrifter. Desuden er der ikke en begrænsning for, hvor mange mennesker der kan bryste sig af titlen, og derfor følger der heller ikke så meget prestige med forældrerollen.

Til gengæld belønner vi karrieremennesker. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er færre mennesker, som har kapaciteten til at gøre karriere, men samtiden har vi skabt et hierarki, som placerer få i toppen. Og når der er stiltiende konsensus om, at arbejdslivet er formålet og meningen med livet, så er det her, kvinder kæmper hårdt for at få ligestilling. For arbejdslivet og karrieren er jo det, vi er kultiveret til at forfølge. Kvinder vil også have ret og lige adgang til lederstillinger, bestyrelsespladser og løn, men hvad hvis meningen med livet findes et helt andet sted? Hvad hvis den findes i nære relationer, kærligheden og i familielivet? Så er det mændene, som er det kuede køn. Dem der bør kæmpe for ret til mere barsel, kæmpe for den sociale accept af som mand at tage barnets første sygedag samt kæmpe for ligeløn, så det ikke altid er kvinderne, der ender med at være hjemme, fordi det hænger bedre sammen økonomisk for familien.

Jeg anfægter ikke, at vores kapitalistiske samfund bringer uendelig mange vigtige ting med sig, og vores verden ville være meget anderledes, hvis ingen arbejdede. Men nogle gange er det interessant at lægge et andet perspektiv ned over verden og finde ud af, at det måske ikke er så skidt endda at være kvinde.

Mere fra www.mettem.dk
Om kvindekamp og ligestilling i erhvervslivet
Fire bøger af kvinder om kvinder

Følg med på Facebook eller Instagram

Follow on Bloglovin

mette hvistendahl munch

Posts created 65

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top