Opskrift: Crumble med æbler, figner og pærer

CRUMBLE: Jeg fik rigtig taget hul på efteråret og ønsker for en årstid i sidste weekend med både bagværk og en tur i Dyrehaven. Der var endnu meget få tegn på årstidens skifte, men det betyder jo blot, at vi må derud igen. Det er nu heller ikke skidt.

Inden vi tog af sted, lavede jeg en crumble, som vi smagte, da vi kom hjem fra gåturen. Jeg er utrolig dårlig til at følge en opskrift, og jeg får altid (gode) ideer til, hvad jeg lige kan skrue op og ned for, helt udelade eller tilføje. Derfor droppede jeg at kigge i opskrifter og freestylede en crumble, som blev meget vellykket.

Æblerne og pærerne havde jeg samlet fra min mormors frugttræer, som igen i år bugnede i haven i Gilleleje. Jeg bryder mig ikke om meget sødt bagværk, men jeg ved, at min opfattelse af søde ting ofte er meget forskellig fra andres – jeg synes eksempelvis, at havregryn med minimælk er rigelig sødt uden hverken rosiner, sukker eller andet. Min crumble blev således lidt sødere, end jeg kunne tænke mig, men jeg tror, de fleste andre ville synes, den er lige, som den skal være.

crumble crumble crumble

Opskrift:
– del 1

1 teskefuld kokosolie
3 æbler i tern
2 små pærer i tern
2 figner i tynde skiver
30 gram brun farin/sukrin gold (kaloriefrit alternativ)

Tænd ovnen på 175 grader varmluft
Smør et tærtefad med kokosolie
Dæk bunden af fadet med frugterne
Strø brun farin/sukrin gold over frugterne

Opskrift:
– del 2

40 gram makroner
40 gram müsli (jeg bruger ØGO müsli med frugt og nødder fra Netto)
25 gram hakkede mandler
2 teskefuld kanel (brug halvdelen, hvis du ikke er kanelfan)
25 gram sukker
35 gram hvedemel
En anelse salt
20 gram smeltet smør
20 gram smeltet kokosolie

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Hæld de våde ingredienser over og rør sammen. Fordel det over frugterne og sæt tærten midt i ovnen i 35 minutter.

Spis med et surmælksprodukt, vaniljeis eller flødeskum. Jeg spiste den med fraiche, Troels spiste den med vaniljeis.

dyrehavendyrehavendyrehaven

Follow on Bloglovin

Mere fra mettem.dk
Om at købe sin første ejerbolig
Om at afslutte noget

 

Posts created 86

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top