Strøtanker #2

Vi får besøg af Hjem-is-manden på vores vej hver mandag, og det er virkelig hyggeligt. Han ved, hvad jeg skal have og bemærker altid, hvis han ikke har set mig i nogle uger. I dette flygtige storbyliv kan jeg godt lide at møde det samme smilende og sludrende ansigt uge efter uge. Kontinuitet ftw.

Jeg er sådan en nørd, der hele tiden holder øje med, hvor meget dagen er tiltaget. Det gør mig så glad at se, hvordan de lysere tider er på vej med hastige skridt. Til det har jeg fundet en sød hjemmeside, der samtidig opremser lidt historie for dagen.

Jeg havde en flot flamingoblomst i stuen, som døde herover det sene efterår. På www.haveabc.dk står der, at ”man skal være tilfreds, blot man kan holde den i live”, så nu har jeg det ikke helt så skidt længere. Har du erfaringer med en stueplante, der kan klare sig uden særligt meget lys i vinterhalvåret? I vores gamle hus med sprossede vinduer kan det godt være lidt mørkt på sådan en gråvejrsvinterdag.

Det er muligt, de sociale medier er udskældte og til tider under anklage for at gøre os asociale, men jeg har efterhånden fået en del bekendtskaber gennem Instagram. Aldrig har det været så nemt at finde fællesskaber og række ud til andre mennesker. Man kan jo altid starte med en kaffe og se, om det er noget.

Er der andre end mig, der har bemærket, at rusen ved at smide en ting ud indimellem overstiger glæden ved at købe noget?

Det gør ondt i hjertet, hver eneste gang jeg hører om nogen, der har fået kræft. Jeg er et meget bekymringsfrit menneske, og det har befriet mig fra meget bøvl igennem tiden, men jeg vil alligevel dele denne kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, der beskriver syv typiske symptomer ved kræft. Jeg kunne sagtens gå rundt med flere af de ting uden at gøre noget ved det, og jeg er nok ikke den eneste.

Vores rengøringspar er endelig kommet hjem fra en ualmindelig lang juleferie. Noget af det bedste ved voksenlivet er, at man kan betale sig fra det, man ikke gider, det man ikke kan finde ud af, og det man ikke gider belemre sine venner med.

På lørdag skal vi i biografen og se Paw Patrol med Troels’ niece. Det er angiveligt en film om nogle hunde, der redder verden. Hun er fire år, og i julegave ønskede hun sig en makeuptaske. Den fik hun, og da jeg skulle hjælpe hende med at lægge makeup på den 25. december om morgenen, ville hun havde lyserød øjenskygge på det ene øje og blå øjenskygge på det andet. Dét er da at tænke ud af boksen. Hun har allerede fat i den lange ende.

 

Mere fra www.mettem.dk

Strøtanker #1
Om at redde verden – one lipstick at a time

Følg med på Facebook eller Instagram

Follow on Bloglovin

 

Posts created 86

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top