Strøtanker #3

I weekenden var jeg på Brønnum og fik en cocktail ved navn ”Your Daily Dose”. Wouldn’t mind that, for den var virkelig, virkelig god. Jeg kan ikke huske, hvad der var i, men den var citrusy, creamy og ud over det sædvanlige.

Mit bedste anti-shoppetip er at holde sig fra butikkerne inde i byen. Man mangler jo først kjolen, når man bliver bevidst om, at den findes, og således befinder jeg mig godt i uvidenhed.

Fuglene synger, og det bliver først mørkt klokken 17.30. Det får mig til at boble af lykke. Denne vinter har jeg for første gang i mit arbejdsliv haft så faste rammer, at jeg ikke har kunnet nyde de få solskinstimer, vi har haft. Det vil jeg aldrig byde mig selv igen.

Hvis du er til slips og tilbagestrøget konsulenthår, så er Brønnum stedet på sådan en fredag. Der var fart på. Også selvom forsidebilledet på deres hjemmeside viser en turist i praktiske shorts og sneaks. Er der nogen, der vil hjælpe dem med deres online branding?

Jeg har lært, at onsdag er vippedag. Dagen hvor vi vipper over mod weekenden.

HjemIs har lanceret en ny light vaffel, og jeg har to kasser i fryseren, fordi jeg faldt i med begge ben, da HjemIs manden spurgte mig: Skal du have sådan to kasser? Gad vide, hvor mange kasser han skulle have foreslået mig at købe, før jeg var kommet med et modbud.

Jeg har fundet en hjemmeside, der har samlet vejrdata fra 1996 og frem til i dag og derfor kan udregne, hvor mange solskinsfødselsdage man har haft – præsenteret i en hyggelig lille grafik. Jeg har haft 14, hvilket er en succesrate på 61 procent. Siden er sikkert også sjov, hvis man forsøger at fastsætte dagen for en udendørsvielse. (Det gør jeg ikke)

Blegner glæden ved frihed, når man ikke længere er spærret inde? Jeg mener naturligvis ikke fysisk.

I mange år har jeg troet, at rækkefølgen er shampoo, balsam, hårkur. Jeg har lært og fået bekræftet fra flere sider, at rækkefølgen er shampoo, hårkur, balsam.

Det er utroligt, hvor lang tid man kan balancere på grænsen til det uudholdelige, hvis bare man ved, hvornår det får en ende. Pudsigt er det også, at man alligevel ofte kan klare lidt mere, når enden nærmer sig. Betyder det, at det alligevel ikke var uudholdeligt, selvom det føltes sådan?


Mere fra www.mettem.dk

Strøtanker #1
Strøtanker #2

Følg med på Facebook eller Instagram

Follow on Bloglovin
Posts created 69

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top