Strøtanker #5

Jeg skrev på et indlæg forleden, hvor jeg skulle lave en reference til natklubber. Her gik det op for mig, at jeg ikke aner, hvor man går i byen i København? Sidst jeg var i ude, gik alle de smarte på Karel van Mander. Det lukkede i 2012, kan jeg se…

Vi sætter hele tiden mål i vores arbejdsliv, men vi sætter sjældent mål for vores ve og vel eller ambitioner i privatlivet.

Hvorfor er alle mennesker pæne på polaroidbilleder?

Jeg har købt et kryds og tværs hæfte nede i Meny. Kæft, det er fedt. Kryds og tværs hver dag i øjeblikket.

En af mine venner konstaterede forleden i et let bittert tonefald, at diskursen i medierne er gået fra at skabe en god worklife balance til at skulle acceptere, at vi hele tiden er på arbejde. Det er ikke helt forkert.

Næste gang du skal have en cocktail, så prøv en St. Pauls Daquiri. 5 cl mørk rom, 2 cl lime, 2 cl havtornsirup og is i en shaker. Det er altid bøvlet, når man skal købe særlige ingredienser som sådan en sirup, men jeg lover dig, du får den brugt op. Jeg er på min nummer to. Frisk og syrlig.

Det mest optimale antal ugentlige arbejdstimer for menneskeheden findes naturligvis ikke, for vi er forskellige, selvom det er meget nemmere, når vi allesammen passer ned i kassen. MEN, det er stadig rart at læse artikler som denne.

Hvis Poul Høi og Sarah Skarum lavede deres egen avis, ville jeg abonnere på den. Han er nok den allerdygtigste til at skrive i dansk presse, og hun leverer på alle mine yndlingsemner; kultur, mode, mad. Den ene er på Berlingske, og den anden på Politiken. Jeg har tit spekuleret på, om der er andre end journalisterne selv, der ser bylinen. Eller ved, hvad det er.

Surdej er op ad bakke. Heldigvis har jeg lært, at der findes TØR surdej. Mine forventninger er høje.

Gad du heller ikke på arbejde efter ferien? Jeg kan anbefale at blive selvstændig – hvis du tør.

 

Mere fra www.mettem.dk
OFF ROAD: “For første gang i mit liv som mor er jeg ikke presset”
Strøtanker #4

 

 

Posts created 88

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top